TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
2. maj 2019, kl. 15:21
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Slut med smøger og øl: Politikere vil stoppe salg på sygehusene

Politikere i Region Midtjylland overvejer at sætte en stopper for salget af alkohol og tobak i hospitalernes kiosker.

På regionshospitalet i Horsens blev salget af tobaksvarer stoppet i 2007, mens rygere godt kan købe en pakke Prince på Aarhus Universitetshospital.
På regionshospitalet i Horsens blev salget af tobaksvarer stoppet i 2007, mens rygere godt kan købe en pakke Prince på Aarhus Universitetshospital. Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix
  • Michael Lauritsen MILA medarbejderbillede
    Michael Lauritsen
    Lokalreporter i Østjylland Kommune

Hvis du kommer på hospitalet eller skal besøge din indlagte bedstemor, kan det i fremtiden være slut med muligheden for at købe en øl eller en pakke smøger i hospitalskiosken.

Politikere i Region Midtjylland overvejer lige nu et stop for salg af tobak og alkohol på landsdelens sygehuse. Netop salg af tobak og alkohol er på dagsordenen på et kommende udvalgsmøde.

cigaretpakke 100 kroner cigaretter rygning tobak

Læs også

Regionspolitikere vil fordoble prisen på cigaretter

En af dem, der taler for et stop, er Ib Bjerregaard (V), som også er næstformand i regionens hospitalsudvalg.

- Signalværdien i, at man handler med et produkt, der potentielt kan give sygdom til en borger, er forkert, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Han bakkes op af Susanne Buch (SF), der også sidder i hospitalsudvalget.

- Tiden er løbet fra det. Det betyder ikke, man ikke må ryge og drikke øl. Men lige frem tilbyde det som en del af sortimentet på hospitalerne er underligt, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Udvalgets formand, Henrik Gottlieb (S), oplyser til TV2 ØSTJYLLAND, at han fortsat er i gang med at sætte sig ind i fordele og ulemper i forbindelse med et eventuelt stop for salg af alkohol og tobak, men at han er positiv over for idéen.

- Vi går ind for at begrænse rygning og alkohol. Umiddelbart synes jeg, det er en god idé.

VIDEO: Vinni Jakobsen forpagter hospitalskiosken i Horsens. Hun savner fælles regler for alle, når det handler om at lange smøger og øl over skranken.

Forskellige retningslinjer

Det er i dag vidt forskelligt fra hospital til hospital, hvem der driver kioskerne, og om der er konkrete aftaler om salg af alkohol og tobak. Dermed er der forskellige bindinger, som skal tages hensyn til i tilfælde af et stop for salget.

På Aarhus Universitetshospital for eksempel drives kiosken af Aarhus Kommune. Her sælges der både alkohol og tobak. Og i den gældende aftale, som er fra 1992, fremgår det faktisk, at kiosken skal tilbyde et passende udvalg af tobak. Aftalen skal genforhandles i løbet af i år.

Northside festival

Læs også

Populær festival stopper salget af cigaretter

Anderledes ser det ud på eksempelvis Regionshospitalet i Horsens, hvor kiosken drives af en selvstændig erhvervsdrivende.

Der sælges alkohol i kiosken. Men salget af tobaksvarer blev stoppet i 2007. Og ifølge kontrakten kan hospitalet også gøre indsigelse mod varesortimentet, og salg af drikkevarer skal aftales med hospitalsledelsen.

Det kan du købe på hospitalerne

Aarhus Universitetshospital: Der sælges tobak og alkohol.

 

Hospitalsenhed Midt: Der sælges alkohol (ikke stærk), men ikke tobak.

 

Hospitalsenhed Vest: Der sælges tobak og alkohol. Udløber ved udflytningen til Gødstrup.

 

Regionshospitalet Randers: Der sælges ikke tobak og kun alkohol i gaveæsker og lign.

 

Regionshospitalet Horsens: Der sælges alkohol, men ikke tobak.

I 19 år har Vinni Jakobsen forpagtet kiosken på hospitalet i Horsens. Og skulle det komme til et stop for salg af tobak og alkohol, så ville hun ikke have noget imod det - så længe det er ens for alle. Til gengæld tror hun ikke på den sundhedsfremmende effekt ved et stop for salget.

- Hvis vi ikke må sælge alkohol mere, så er det jo bare sådan, det er, men så køber patienter og pårørende det jo bare et andet sted, siger Vinni Jakobsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Afstraffelse af patienter og pårørende

På mandag er sagen på dagsordenen i Region Midtjyllands Hospitalsudvalg. Politikerne skal blandt andet diskutere, om det enkelte hospital skal afgøre, hvordan udbuddet af varer skal være i kioskerne. Eller om der bør aftales en fælles løsning på tværs af hospitalerne - for eksempel et forbud.

Ikke alle mener, et forbud er vejen frem. De Konservatives Nicolaj Bang mener, at det vil være afstraffelse af patienter og pårørende at fjerne muligheden for at handle cigaretter og øl.

Læs også

De danske øl bliver tyndere - alkoholfrit er et hit

- Det er jo ikke den ene pakke smøger, som slår en patient ihjel. Og man kan også forestille sig, at der er situationer, hvor det er rart at sidde sammen og få en øl. Jeg synes, det er det forkerte vej at gå, forklarer han til TV2 ØSTJYLLAND.

Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) understreger, at han først tager endelig stilling, når sagen har været diskuteret i hospitalsudvalget. Men han ser som udgangspunkt positivt på et fælles stop for salg af alkohol og tobak.

- Der kan klart være fordele ved at holde op med sælge alkohol og cigaretter. Det betyder ikke, at folk ikke kan nyde alkohol på hospitaler. Men om vi skal sælge alkohol, når vi ved, det er skadeligt, det er en relevant diskussion at tage, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Opdatering 3. maj kl. 09.43: TV2 ØSTJYLLAND har været i kontakt med ti af Hospitalsudvalgets 11 medlemmer. Heraf oplyser syv, at de er positivt stemt for at stop for salg af tobak eller alkohol - eller begge dele. Tre er imod.

Det mener politikerne

Bakker op om stop for salg af tobak og alkohol på sygehusene:
- Henrik Gottlieb (S), formand for Hospitalsudvalget.
- Mette Valbjørn (S)
- Henrik Fjeldgaard (S)
- Ib Bjerregaard (V), næstformand Hospitalsudvalget.

- Erik Vinther, (V)
- Jørgen Winther (V) *støtter kun stop for salg af tobak og er forbeholdende vedr. alkohol.
- Susanne Buch (SF)

 

Bakker ikke op om stop for salg af tobak og alkohol på sygehusene:

- Nicolaj Bang (K)

- Else Kayser (Enhl.)
- Jakob Rixen (LA)

 

Hospitalsudvalget tæller 11 medlemmer. Det har endnu ikke været muligt at træffe Birgit Christensen (S).
​

Regionsrådet tæller 41 medlemmer i alt.

Del
facebook mail

Mest sete

  • Skærmbillede 2023-09-20 kl. 15.07.39

    Romantisk weekend: Ét spørgsmål ændrede stemningen

    Ons 15:21
  • skraldespand skraldebil skrald affald

    Kredsløb forklarer: Derfor bliver sorteret affald blandet sammen

    Tor 14:20
  • politi penge narkosag

    Narkosmugler får 17 års fængsel og konfiskeret seks millioner kroner

    Tor 13:24
  • kemikalieuheld Feldballe

    Lille beholder skabte stort postyr - måtte sprænges væk

  • Vanrøgt af hund

    Hund hentet af politiet efter shitstorm i bygruppe

  • Jonas Hartung Tast

    Gjorde studerende syge på stribe - nu får de kæmpebøde

  • Kasper stod forrest, da katastrofen truede hele byen

  • Bundgarnskutteren Kapduen kom kørende til Fjellerup

  • Forskning i øjne Gudrun Klausen

    Gudrun kan ikke se lige linjer - griseøjne kan redde hendes syn

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • Parkering Aarhus

    Gør det markant dyrere at have bil i Aarhus

  • Jacob Bundsgaard

    Stramt budget i Aarhus - dét blev der fundet penge til

  • 20210712-092429-1-1920x1077we

    Fejl i kommune: Familier får en million kroner tilbage

  • politi politibil patruljevogn 112

    Teenagere sendt bag tremmer: Klippede håret af offer

  • Frederikke Pedersen i Korpset

    Hun tabte sig 15 kilo og vejede alt, hun spiste - men én kommentar ændrede alt

  • Retten i Aarhus byret byretten domstol

    Idømt ti års fængsel i stor narkosag

  • f-35 terma

    Kampfly for milliarder - også en del af freden

  • Mærsk Maersk Line containerterminal skib Aarhus Havn havnen aarhushavn

    Politi går ind i sagen om rockere på havnen i Aarhus

  • Jette Brams

    Jette er fortørnet over forklaring: - De vil beskatte et luftkastel

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet