Slut med gratis sygehusparkering

Nu skal det være slut med parkeringskaos ved Kommunehospitalet i Århus. For fremtiden skal det koste penge at parkere ved sygehuset.

Der har længe hersket kaos på parkeringsanlægget ved Kommunehospitalet, nu Århus Sygehus. Patienter kommer for sent til undersøgelser og ansatte for sent på arbejde. Men nu bliver der gjort noget ved problemet.

Et betalingssystem vil, ifølge amtet, rydde op på parkeringsanlægget der i dag er gratis, skriver MetroXpress.

Amtet håber, at flere vil tage cyklen eller bussen istedet når det koster penge at parkere.

Der er også på længere sigt planer om at bygge et privat parkeringshus ved sygehuset.