Slut med diesel-os fra tog
Forurening og ildelugtende diesel-os, der gør folk syge, skal stoppes. DSB vil løse problemerne med nye filtre.
20. nov 2007, kl. 10:35
Mere end 30 dage gammel
Filtre på tog-motorerne skal sætte en stopper for en stor del af den forurening, der hver dag lægger sig som en tung tåge omkring banegården i Århus.
DSB erkender, at der er et problem, og vil nu forsøge at minimere den diesel-os, der næsten dagligt spreder hovedpine og kvalme blandt de folk, der har deres daglige gang i området. Det skal muligvis gøres ved at bruge partikelfiltre.
Det er noget, DSB tidligere har afvist som en mulighed.
Det skriver Århus Stiftstidende.