Skyer driller solformørkelsen
De fleste steder i Østjylland vil opleve skyer og regn fredag
Fredag formiddag er der solformørkelse, men der er dårligt nyt til de mange, som har planer om at se det.
Vejret kommer nemlig til at drille udsynet i Østjylland, hvor der vil være mange skyer og regnvejr om morgenen og formiddagen.
Fredag forventes solformørkelsen at starte klokken 9.40, og den vil være på sit maksimale en god time senere.
- Der ser ud til at komme rigtig mange skyer i morgen, fredag, og jeg tror, at når vi nærmer os solformørkelsen, vil der være regnvejr i store dele af Østjylland, siger Lone Seir fra TV 2 Vejret.
Se: Solformørkelse: Briller revet væk
Hun fortæller dog, at der længest mod nord i Østjylland er chance for, at der er ophold i regnvejret, og at man formentlig vil kunne ane solformørkelsen gennem skyerne.
I løbet af fredagen vil der også komme lange perioder uden nedbør, og især eftermiddagstimerne ser ud til at blive med tørvejr.
Lørdag er der risiko for slud, men resten af weekenden ser ud til at blive med mulighed for sol.
Natten mellem lørdag og søndag bliver en kold omgang, og her vender nattefrosten tilbage.
Du kan se hele vejrudsigten i videoen øverst på siden.