Skyderi mod AGF-hooligans
Der blev affyret mange skud, da en gruppe med indvandrerbaggrund kort efter midnat angreb en flok AGF-hooligans i Farum.
Et voldsomt skyderi udspillede sig søndag omkring klokken 00.30 i boligblokkene Farum Midtpunkt. Her var en gruppe fodboldhooligans med tilknytning til klubben AGF samlet i en lejlighed, da de blev angrebet af en gruppe på 20-30 personer med indvandrerbaggrund.
Det oplyser vicepolitiinspektør ved Nordsjællands Politi Flemming Poulsen, til Ritzau, der samtidig kan fortælle, at de fleste af skuddene blev affyret i en mellemgang i lejlighedskomplekset. Politiet har også fundet patronhylstre i en tilhørende parkeringskælder.
Et skænderi om høj musik er tilsyneladende baggrunden for nattens skyderi i Farum Midtpunkt.
Det fortæller kæresten til en skudsåret mand til bt.dk.
- Vi var til min brors indflytterfest. På et tidspunkt kom der er en stor gruppe indvandrere, der ikke bor i området, og sagde, at vi skulle skrue ned, siger kvinden Camilla Petersen til bt.dk