Politiet rykkede ud og anholdt en 35-årig mand for forsøg på manddrab, efter der i eftermiddag blev affyret skud i en opgang på Lenesvej i Brabrand.
Tilsyneladende blev ingen ramt ved skyderiet, men politiet fandt mærker efter hagl i væggen.
Efter de foreløbige oplysninger faldt skuddene i et opgør mellem to familier, men det er uklart, hvad den nærmere baggrund var. Ved politiets afhøringer havde de implicerede meget modstridende forklaringer.