Skole frastjålet bærbare pc'ere
Tyve benyttede Store Bededagsferien til at erhverve sig computere på Møllevangsskolen i Århus. Tyveriet betyder dog ikke noget for undervisningen.
8. maj 2007, kl. 10:30
Mere end 30 dage gammel
Computerne var seks-syv år gamle, og de nye computere havde eleverne taget med hjem på ferie.
Derfor betyder det ikke så meget for undervisningen på Møllevangsskolen, at der i den netop overståede ferie blev stjålet cirka 20 bærbare pc'ere på skolen.
- Det er selvfølgelig irriterende med sådan et tyveri, men det var nogle gamle computere, og eleverne havde deres elev-computere med hjemme på ferie. Så tyveriet får heldigvis ingen konsekvenser for undervisningen, siger viceinspektør, Jens Mathiasen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Samtlige computere er tyverimærkede med "Møllevangsskolen - Århus Amt".