SKAT ser porno i arbejdstiden
Medarbejderne hos SKAT i Randers ser porno og spiller poker i arbejdstiden. Det er en del af arbejdet.
25. jan 2008, kl. 07:37
Mere end 30 dage gammel
Mange synes måske, at det lyder som en dejlig arbejdsdag.
Tænd for computeren, spil poker og se på letpåklædte kvinder og mænd.
Sådan er hverdagen imidlertid for medarbejderne hos SKAT i Randers.
Det skriver Randers Amtsavis.
I følge skattelovgivningen skal de kigge med på nettet for at sikre at de folk, der tjener penge på andres pornokiggeri, også betaler.
- Vores afdeling er sat i verden for at overvåge, hvad der foregår af forretninger på nettet, og hvem der tjener på disse. Og porno er en af de store indtægtskilder for mange aktører på nettet, siger Carsten Grøngaard, leder af afdelingen for it-afdelingen og sort økonomi.