Skat efterlyser: Hvem mangler 19 mio. kroner?
Skat efterlyser 2.500 kontohavere med samlet indestående på knap 19 millioner kroner
Knap 19 millioner kroner er herreløse. Derfor bliver ejerne i dag efterlyst i Statstidende
Pengene fordeler sig på omkring 2.500 konti i danske pengeinstitutter. Findes ejerne ikke inden 12 måneder, tilfalder pengene statskassen.
Alle konti i danske pengeinstitutter skal have tilknyttet navn, adresse og CPR-/CVR-nummer eller lignende, der kan identificere ejerne. Mangler disse oplysninger, kan Skat efterlyse ejerne i Statstidende i 12 måneder.
Læs også
- Vi har ingen interesse i at inddrage pengene. Vi vil meget hellere have fundet ejerne, og derfor efterlyser vi ejerne i Statstidende, siger Johnny Schaadt, underdirektør, Skat i en pressemeddelelse.
Inden ejerne bliver efterlyst i Statstidende, skal pengeinstitutterne have haft kontiene spærret i mindst 2,5 år forinden. Hvis ejeren ikke har identificeret sig over for pengeinstituttet i denne periode, så bliver kontoen efterlyst i Statstidende i 12 måneder.
Læs også
- Samlet set bliver der brugt mindst 3,5 år på at finde ejerne. Hvis det ikke lykkes at finde ejerne i den periode, så tilfalder pengene statskassen. Hvis man derimod mener, at man er én af de efterlyste ejere, så skal man kontakte sit pengeinstituttet, siger Johnny Schaadt.
Skat har i denne omgang modtaget oplysninger fra syv banker om de mange konti med et samlet indestående på cirka 19 millioner kr.
Beløbene på de enkelte konti svinger meget. Der er 23 konti med indestående på over 100.000 kroner og 348 konti med indestående på mellem 301 kroner og 500 kr. Kontoen med det højeste indestående har lidt over 400.000 kroner på bankbogen.
De 19 mio. kroner fordeler sig på konti i følgende banker
Saxo Bank
DIBA Bank
Andelskassen Fælleskassen
Nykredit Bank
Klim Sparekasse
Sparekassen Thy