Skadede SIF-spillere snart klar
Efter en periode med mange skader lysner det nu i Silkeborg IF.
Silkeborg IF har været ramt af en del skader i den seneste tid, men nu ser det ud til, at det lysner for den silkeborgensiske 1. divisionsklub.
Peter Degn har i et par uger været ramt af en fiberskade, men efter den seneste melding regner fodboldklubben med, at den 26-årige midtbanespiller snart er klar. Det samme gælder for John Jensen, der har været ude med en ankelskade, og for Thomas Olsen, der er i gang med et genoptræningsforløb efter en skinne- bensoperation.
Morten Søndergaard, der i forgårs fik en voldsom forstuvning på storetåen, er begyndt at løbe igen og genoptager snart træningen med bold.
Med de fire spillere tilbage i truppen er det kun Lasse Ankjær, der ikke er klar. Han er blevet opereret for et brud i fodrodsknoglen og er først klar til efteråret.