SK Århus er nyt tophold i mændenes Basketliga efter en sikker sejr over Skjold/Stevnsgade i aftes. SK Århus vandt opgøret med 109-79, og dermed sniger århusianerne sig foran Horsens i den samlede stilling.
Det anden store århusianske basketballklub, Aabyhøj, formåede dog ikke at følge SK Århus' succes op. Forstadsklubben tabte 75-91 til Sisu, og dermed dumper holdet ned på en femteplads i tabellen.
Det sidste østjyske hold i Basketligaen, Randers Cimbria, møder i aften Aalborg på hjemmebane.