Sjaskvåd indsamling: En forrygende dag

Indsamlere fra Røde Kors har i dag trodset regnvejret

Røde Kors har været rundt og stemme dørklokker i dag mellem 11.00 og 14.00. 

Overskuddet fra indsamlingen går til Røde Kors' katastrofefond. 

- Dagen har fantastisk. Det har været en forrygende dag. Og det på trods af regn og blæst, siger regionskonsulent for Røde Kors i region Midt- og Østjylland Karin Daugaard til tv2oj.dk.

Læs også Indsamling gav 1.351.000 kroner i Aarhus

- Nogle af dem blev våde. Vi havde nogle gæve indsamlere på cykel, de blev overrasket af regnen, så de var sjask våde, siger Karin Daugaard.

- Folk er simpelthen så søde. Folk tager godt imod. Jeg tror, at der er en vis respekt, fordi de synes, at det er sejt, at nogen går ud i regnvejr, siger Karin Daugaard.

Læs også Indsamling afsluttet: Fans henter japansk AGF-fan til Aarhus

Generelt plejer Øst- og Midtjylland at få de bedste resultater, når Røde Kors går på gaden.

- Det er en blanding af flere ting. Vi kan godt mærke, at folk i for eksempel Risskov har flere penge andre steder. Men det hænger også sammen med, at Aarhus er gode til at finde gode indsamlere og holde fast på dem. Sådan er det generelt, at resultatet er afhængigt af indsamlerne, siger Karin Daugaard.

I alt blev der indsamlet 19,4 mio. kroner.