Silkeborg sendte AGF ud i mørket
Med et nederlag i Silkeborg tog AGF endnu et alvorligt skridt mod nedrykning til 1. division.
Efter 29 år i den bedste danske række ser traditionsrige AGF ud til at skulle en tur ned i 1. division.
Onsdag aften tabte århusianerne på udebane 0-1 til Silkeborg, og som følge af rundes øvrige resultater kan klubben konstatere, at der med ni kampe igen nu er hele ni point op til redning.
De 5427 tilskuere så det gå skævt for århusianerne allerede fra begyndelsen, og som i de foregående kampe var det meget lidt, der lykkedes for AGF rent spillemæssigt. Man undrede sig dog gang på gang over, om århusianerne ikke forstod, hvad der stod på spil.
Med undtagelse af Jesper Sørensen, Peter Graulund og til dels Christer George spillede gæsterne helt uden den fandenivoldskhed, der skal til for at klare sig i bundkampen.
Jens Berthel Askou scorede den enlige, men velfortjente Silkeborg-mål i slutningen af 1. halvleg.