Silkeborg IF-målscorer: Det var en lortekamp
Både Rajko Lekic og Kenneth Fabricius scorede, da Sønderjyske besejrede Silkeborg. Glæden var dog størst hos sidstnævnte.
For den ene var det en elendig kamp, mens det for den anden var en herlig oplevelse. To af målscorerne i Sønderjyskes 2-1-sejr på udebane over Silkeborg ser meget forskelligt på søndagens SAS Liga-opgøret.
Kenneth Fabricius, som kort før tid blev matchvinder for Sønderjyske, er naturligvis den glade målscorer fra Silkeborg Stadion.
- Det var tre gode point. Vi spillede en rigtig god kamp, især i første halvleg, hvor vi skabte mange chancer. Det var en fortjent sejr, siger Fabricius til Canal 9.
Rajko Lekic, der sørgede for Silkeborgs 1-0-pauseføring, ser til gengæld anderledes på kampen.
- Fortjent var det overhovedet ikke. Vi skulle have scoret flere mål end dem. Jeg synes, det var en lortekamp, fortæller Silkeborg-topscoreren.