Showboat lukker i Århus
Diskoteksskibet i Århus Havn skal til udlandet. Omsætningen har været for dårlig
Diskotektsskibet Showboat, der har ligget i Århus Havn med sine nuværende ejere i 8 år, flytter nu til udlandet. Det fortæller Showboats direktør Claus Boysen til TV 2 / Østjylland.
Showboat, der har plads til 1000 kunder ombord, lukker ifølge Claus Boysen i Århus fordi det rent økonomisk ikke længere kan betale sig at ligge på Århus Havn. Det flydende diskotek er blevet ramt af en generel afmatning i økonomien.
- Vi har et ret ungt publikum, og når de ikke længere får så mange penge af deres forældre, så kan vi hurtigt mærke det. Men vi kan også mærke at caféerne ved åen nu har fået tilladelse til udeservering indtil klokken 02.00. Det har flyttet en stor del af nattelivet ned til åen, fortæller Claus Boysen. S
howboat har afskediget alle cirka 100 medarbejdere. Hvornår båden flytter til udlandet og hvor er endnu ikke afgjort.