Sexet jul
Østjyderne køber vibratorer og andet godt som julegaver. Sexbutik melder om stort salg.
22. dec 2008, kl. 11:32
Mere end 30 dage gammel
Sex sælger - og det sælger tilsyneladende ekstra godt i juletiden.
Mens finanskrisen kradser og folk bruger færre penge på julegaverne i år. Så går det nemlig strygende med salget af sex-legetøj og erotiske julegaver.
Hos sexshoppen Lust i Vestergade i Århus strømmer kunderne til i den søde juletid:
- Hvert år i december stiger omsætningen med 50 % sammenlignet med andre tidspunkter af året. Det kommer også til at ske i år, siger indehaver af Lust, Johanne Haugaard, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se meget mere til hvad du måske kan forvente at få i julegave. Det er i aften på TV 2 | ØSTJYLLAND fra klokken 19.30.