Serier i sommeren

Er du hjemme henover sommeren, kan du her tage et nærmere kig på de serier, du kan underholde dig med på TV 2 | ØSTJYLLAND

Fra serierne Mit Andet Jeg, Havemennesker, Arkitektur'en og De Gamle Mænd og Havet.

Henover sommeren kan du få et gensyn med serier, som vi har sendt i årets løb. Få et overblik over serierne herunder:

Havemennesker

00:35

I serien ”Havemennesker” besøger vi igennem et år en række østjyske haver, hvor vi hører om haveejernes drømme og følger havernes forvandling.

Luk video

 

De Gamle Mænd og Havet

00:40

Journalist Preben Heide og skibsbygger Niels Harborg er gamle sejlerkammerater. I serien ”De Gamle Mænd og Havet” står de til søs i Niels Harborgs hjemmebyggede træskib Lappedykkeren. Sammen tager de ud for at fortælle interessante historier fra naturskønne omgivelser.

Luk video

 

Arkitektur’en

00:40

I serien ”Arkitektur’en” ser vi nærmere på den spændende arkitektur, der er i Østjylland. Blandt andet besøger serien museer, teatre, rådhuse og landskabsbyggerier.

Luk video

 

Mit Andet Jeg

00:50

Serien ”Mit Andet Jeg” går tæt på markante østjyder, der viser andre sider af sig selv end dét, de er allermest kendt for. Thera Hoeijmans møder blandt andet Nils Malmros, Jacob Bundsgaard og Lars Larsen til en snak om livet i almindelighed og deres interesser i særdeleshed.

Luk video

 

Livet + det løse

00:45

I reportageprogrammet ”Livet det løse” sætter vi fokus på store øjeblikke i helt almindelige østjyders liv. Her følger vi personer, der har noget på spil, og så skal vi også møde østjyder, der har et særligt forhold til en maskine.

Luk video

 

Du kan se serierne hver dag på TV 2 | ØSTJYLLAND eller gense dem online her på tv2oj.dk.

Rigtig god sommer!