Seks måneders fængsel for vold

En 27-årig mand fra Randers er blevet idømt seks måneders ubetinget fængsel for grov vold.

En 27-årig mand fra Randers er nu blevet idømt seks måneders ubetinget fængsel for grov vold.

Det skriver Randers Amtsavis.

Den 5. november 2007 gav den 27-årige så voldsomme tæv til en 26-årig mand fra Randers, at offeret fik kraniebrud, brækkede næse og kæbe og kom i medicinsk koma for at forhindre blødning under hjerneskallen.

Den 27-årige mand voldsmand har været varetægtsfængslet siden 7. december 2007 og er nu blevet løsladt, indtil han skal ind og afsone resten af de seks måneder.