Seks butiksansatte syge af brutale røverier
To pistol-røverier i en Fakta-butik i Hasle har været så voldsomme, at seks ansatte er sygemeldt på ubestemt tid.
6. dec 2007, kl. 08:49
Mere end 30 dage gammel
De ansatte i Fakta-butikken på Kappelvænget i Hasle har været særdeles uheldige i den senere tid. To voldsomme røverier på blot to uger har rystet seks ansatte så meget, at de nu er sygemeldt på ubestemt tid.
- De to forbrydelser er de mest brutale, vi har haft mod vores personale i årevis, siger John Ravn fra Faktas sikkerhedsledelse til Århus Stiftstidende.
Det værste overfald var tirsdag aften, hvor en af de tre tilstedeværende ansatte blev slået ned med en pistol.