Seks år for drabsforsøg
Mand fra Randers dømt for forsøg på at kvæle sin ekskæreste
19. jun 2003, kl. 14:55
Mere end 30 dage gammel
En 28-årig mand fra Randers blev torsdag af et nævningeting ved Vestre Landsret i Kolding idømt seks års fængsel for forsøg på at dræbe sin tidligere kæreste og hendes nye ven. Han ankede afgørelsen til Højesteret.
Den 28-årige har erkendt, at han 10. juni sidste år opsøgte sin 16-årige veninde, der boede i Kolding. Hun havde slået op med den 28-årige og havde fundet sig en kæreste på 19 år.
Den nu dømte blev så jaloux, at han forsøgte at kvæle først den 19-årige rival og dernæst den 16-årige pige. Begge var i livsfare. Den 28-årige har under sagen erkendt grov vold, men kunne ikke acceptere anklagemyndighedens påstand om drabsforsøg.
/ritzau/