Se video: Dramatisk biljagt sluttede brat
Tre biltyve blev fredag kvæstet under en biljagt på Ringgaden i Århus. Se videobilleder fra ulykkesstedet.
10. aug 2007, kl. 13:02
Mere end 30 dage gammel
En dramatisk biljagt tidligt fredag morgen sluttede brat, da tre personer i en stjålet BMW stødte frontalt ind i et træ ved Vestre Ringgade i Århus.
Ulykken skete, da biltyvene forsøgte at køre fra en af politiets patruljevogne.
To af biltyvene var friske nok til at fortsætte flugten til fods, men de blev dog løbet op kort efter. Statsadvokaten står for efterforskningen i sagen, fordi der er politifolk indblandet i ulykken.
Du kan se videobilleder af den ødelagte bil og oprydningsarbejdet på Ringgaden ved at klikke på video-ikonet nedenfor. Billederne er taget af 112-Aarhus.