Se: Så koldt er badevandet
Badevandsemperaturerne i Østjylland er stadig væsentlig koldere end luften
Det kan godt være termometret disse dage siger plus 25 grader, men hvis man stikker en finger eller fod i bølgen blå, så er det straks en anden sag.
De seneste målinger fra DMI og TV 2 | VEJRET viser, at vandet ved den østjyske kyst stadig ikke er nået op over 20 grader.
Blandt de højeste temperaturer finder man Skæring Strand ved Aarhus, hvor der TV 2 | VEJRETs badevandmålinger ligger på omkring 19 grader.
Hos DMI har man tal fra tre østjyske strande - Moesgaard, Grenaa og Rygaard ved Allingåbro.
Her viser termometret blot temperaturer mellem 15 og 18 grader. Der er størst chance for de højeste temperaturer ved Grenaa Strand.
Også Aarhus Kommune holder øje med badevandet i Kattegat. Prognoserne her viser, at vandet ved strandene i Aarhus-området heller ikke kommer meget længere op end 17 grader.
Til gengæld kan østjyderne altså glæde sig over varme i luften. Temperaturerne de kommende dage vil ifølge DMI ligge på mellem 20 og 26 grader.
Du kan holde dig opdateret omkring alle badevandstemperaturerne ved de aarhusianske strande ved at klikke her og temperaturerne ved en lang række danske strande her, som TV 2 | VEJRET løbende indsamler