Se ny Horsens-spiller gå amok
Tidligere tiders synder forfølger Martin Retov
7. jul 2010, kl. 11:38
Mere end 30 dage gammel
Martin Retov blev onsdag præsenteret som ny spiller i fodboldklubben AC Horsens. I første runde af Superligaen skal østjyderne dog ikke forvente at få hjælp af deres nye indkøb.
Den tidligere Rostock-spiller afsoner ifølge TV 2 Sporten syv spilledages karantæne, som han blev tildelt af det tyske fodboldforbund for at nikke en modspiller en skalle. Og da karantænen overføres til Danmark, er Retov ude i første kamp for Horsens.
Dermed er han ikke med, når 'Den Gule Fare' søndag d. 18. juli tager imod FC Midtjylland på hjemmebane. Det bekræfter DBU overfor TV 2 Sporten.