Satte ild til kirke
Kort før midnat forsøgte ukendte gerningsmænd at sætte ild til menighedsrådslokalet i Gellerup Kirke.
17. dec 2008, kl. 08:51
Mere end 30 dage gammel
Tyve minutter i tolv blev politiet kaldt ud til Gellerup Kirke. Da betjentene nåede frem, kunne de konstatere, at nogen havde brudt ind i kirkens menighedsrådslokale.
- Kollegaerne kunne også se, at nogen havde forsøgt at sætte ild til lokalet, men den var gået ud af sig selv, siger vagthavende ved Østjyllands Politi, Jesper Bøjgaard, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Politiet har umiddelbart ikke nogen idé om, hvem gerningsmanden eller gerningsmændene er.