Samsøfærge: Rederi skal spare 100 mio.
Uheldene på færgen Kanhave betyder, at rederiet bag ruten skal spare 100 millioner kroner næste år.
10. dec 2009, kl. 08:36
Mere end 30 dage gammel
Bornholmstrafikkens tab kommer efter indsættelsen af færgen Kanhave, der sejler mellem Hou og Samsø.
Færgen har været forfulgt af uheld, efter at den i sommer blev indsat på ruten på Kattegat.
I lange perioder har færgen ligget stille eller sejlet med formindsket styrke.
Pengene skal nu hentes ved at effektivisere sejladsen og skære ned på ledelsen og administrationen.