Samsø-kanalen reddet
Salget af den femte danske radiokanal til Sky Radio, betyder at Samsø-kanalen overlever
19. jun 2003, kl. 10:17
Mere end 30 dage gammel
Radiokanalen Samsø-kanalen fik sig lidt af en positiv overraskelse, da Sky Radio købte retten til at drive den femte landsdækkende radiokanal herhjemme.
Samsø-kanalen har nemlig en såkaldt samarbejdsaftale med Sky Radio, og hvis ikke Sky Radio fik den nye kanal, var der fare for at de ville afbryde samarbejdet med Samsøkanalen.
Stationens leder Barno Jensen siger til TV 2 / Østjylland, at han er meget glad og lettet over at Sky Radio vandt auktionen.
- Det her kommer til at betyde, at fem arbejdspladser på Samsø bliver reddet. Det lyder måske ikke af meget, men efter Samsø-forhold, så betyder det faktisk en del, siger Barno Jensen til TV 2 / Østjylland.