Traditionen tro er vejret det hele store samtaleemne i juli.
DMI har forsøgt at finde svar på, hvor i Danmark vejret har været mest sommerligt. Og hvor det har været det modsatte.
Og det viser sig, at Samsø er den kommune i landet, hvor vejret har været bedst. Hele 235,7 solskinstimer er det blevet til.
Folk kommer fra fastlandet og siger, at det regner, og så kommer de til Samsø, hvor solen skinner.
Der er da heller ingen utilfredshed over julis vejr at spore hos Charlotte Villadsen, der ejer Ballen Strandcamping på Samsø.
- Folk kommer fra fastlandet og siger, at det regner, og så kommer de til Samsø, hvor solen skinner. Vi oplever tit, at skyerne ligge ind over Aarhus, så skiller de lige inden de når til Samsø, siger Charlotte Villadsen.
Skyer går udenom Samsø
Det gode vejr på den lille ø betyder meget for campingpladsen.
- Vi har haft mange gæster i år. I vejrudsigten siger de tit, at det bliver dårligt vejr, og så går vi rundt i solskin herover, siger Charlotte Villadsen.
I bunden af Østjylland - sådan vejrmæssigt - ligger Silkeborg, der kun har haft 181 solskinstimer.
DMI har uddelt julipoint til alle 98 kommuner i landet. Scoren er lavest for den koldeste, vådeste og solfattigste kommune. Og højest for den varmeste, tørreste og solrigeste.