Samler ind for at forskønne lufthavnen
En ny onlineindsamling skal gøre Aarhus Lufthavn til et kønnere sted at se på
Et nyt initiativ arbejder på at samle penge ind til at give lufthavnen i Tirstrup et flottere udtryk. En støtte som lufthavnen er meget taknemmelig for.
- Nu har vi skældt ud på den i 30 år, men det her skal ikke være en diskussion om ny eller gammel lufthavn. Det handler om, hvad vi kan gøre lige nu, siger initiativtager til indsamlingen, Kim Bisgaard, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Lufthavn får nye moderne toiletter
I øjeblikket er lufthavnen allerede ved at blive renoveret, hvor det blandt andet er nye toiletter, der arbejdes på. Men der er ikke økonomi til at kigge på æstetik.
- Vi har ikke råd til kunst og lignende, så det håber vi på at få sponsoreret, forklarer lufthavnsdirektør Peter Høgsberg.
Flere virksomheder vil støtte
Han er meget glad for, at nogen har fået ideen til indsamlingen, og han ser det slet ikke som en falliterklæring, at lufthavnen har brug for almindelige borgere og virksomheders hjælp.
- Det vidner om, at omgivelserne har en holdning til lufthavnen, mener Peter Høgsberg.
Fornyet optimisme i Tirstrup: Nyt selskab satser østjysk
Og fra manden bag indsamlingen er der allerede positivt nyt.
- Flere virksomheder har givet tilsagn om et bidrag, fortæller Kim Bisgaard.
Du kan se hele indslaget om indsamlingen øverst på siden.