Salmonella hærger Østjylland
Salmonellaen hærger i Danmark, og mindst 80 østjyder har været til læge på grund af infektionen.
3. jul 2008, kl. 08:41
Mere end 30 dage gammel
Der er ingen forklaring på hvorfor, men salmonella-bakterien hærger i det østjyske. 80 østjyder har i de seneste uge været forbi lægen, fordi deres infektion var så slem, at de måtte have behandling.
- Vi ved ikke, hvorfor østjylland er særligt hårdt ramt. Det kan være, at der i leveringer til supermarkeder i området har været bakterier, siger overlæge Kåre Mølbak fra Statens Seruminstitut til P4 Østjylland.
Antallet af østjyder med salmonella infektioner kan i øvrigt være over ti gange større end de 80. Folk går nemlig kun lægen, hvis de er hårdt ramt.
Se mere om smitten i Østjylland i vores udsendelse klokken 19.30.