Sag mod dyrlæger indledes
TV 2 | ØSTJYLLAND kunne i 2007 afsløre, at syv østjyske dyrlæger havde hemmelige prisaftaler. Mandag begynder retssagen mod dem.
18. jan 2010, kl. 08:12
Mere end 30 dage gammel
De syv østjyske dyrlæger er tiltalt for ulovligt at have indgået et prissamarbejde.
Det var TV 2 | ØSTJYLLAND, der i september 2007 afslørede det ulovlige samarbejde mellem de århusianske dyrlæger.
For eksempel tog tre af klinikkerne præcis 475 kr for en konsulation, men de resterende fires priser svingede mellem 442,50 kr. og 476,25 kr.
Sagen er blevet efterforsket af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, og i anklageskriftet anses det som en skærpende omstændighed, at der siden 1998 har bestået en aftale mellem de tiltalte.
Hvis de syv dyrlæger bliver dømt, risikerer de at få en bødestraf.