Særdeles lang og våd julefrokost
En 30-årig mand fra Sorring fik sig en både lang og meget begivenhedsrig julefrokost i weekenden.
3. dec 2007, kl. 11:50
Mere end 30 dage gammel
Fredag aften blev politiet tilkaldt Shell på Østergade i Silkeborg. Her var en mand på 30 faldet i søvn i en ordentlig brandert på toilettet. Politiet tog manden med til detentionen, hvor han under opsyn fik lov til at sove den ud.
Lørdag aften var den gal igen. Denne gang blev politiet tilkaldt til Tværgade, hvor manden dinglede rundt uden at kunne tage vare på sig selv. Han kunne ikke engang huske, hvor han boede, og nok engang fik manden midlertidigt logi i detentionen,
Ifølge Radio Silkeborg blev manden kørt hjem af politiet søndag.