Så er der udsolgt
Danmarks smukkeste festival - ja, den i Skanderborg - er et hit blandt publikum, også selv om den er den dyreste.
17. jun 2008, kl. 08:28
Mere end 30 dage gammel
Få billetter til torsdag er, hvad der er tilbage til de musikinteresserede, der gerne vil opleve dette års Skanderborg Festival.
Arrangørerne kan nu melde alt udsolgt resten af festivalen, som afvikles fra den 6.-10. august.
- Vi er stolte over den tillid I har vist os, og vi lover at leve op til ansvaret for at servere en ordentlig omgang Anti-dagligdag og finurligheder, og så selvfølgelig Musik og Bøgetræer for jer, skriver festivalens ledelse i en pressemeddelelse.
TV 2 | ØSTJYLLAND dækker naturligvis festivalen massivt - både her på hjemmesiden og i vores nyhedsudsendelser.