Rygte: Stig Tøfting til færøsk fodbold
Stig Tøfting afviser selv, at han vil forlade Randers FC til fordel for færøsk klub.
3. nov 2007, kl. 15:29
Mere end 30 dage gammel
Stig Tøfting, der er spillende assistenttræner i fodboldklubben Randers FC, afviser, at han står foran et skifte til den færøske klub B36 Tórshavn.
- Hvilket job? Det kender jeg overhovedet ikke noget til. Det har jeg ikke hørt noget om, siger Stig Tøfting til tipsbladet.dk.
- Jeg har jo kontrakt med Randers til sommeren 2008, og den satser jeg stærkt på at opfylde, fortsætter den tidligere landsholdsspiller.