Rutebil kørte ind i træ

Ulykken skete kort før klokken 19 i går. Midttrafiks linje 230 mod Hobro ramte et træ foran Handelsskolen på Rådmands Boulevard.

Chaufføren kvæstede sit ene ben, og redningsmandskabet arbejdede længe på at skære ham fri fra bussen. To passagerer blev bragt til skadestuen med mindre kvæstelser.

Årsagen til ulykken er endnu ukendt, men det formodes, at chaufføren fik et ildebefindende. Politiet afviser, at der var tale om spirituskørsel.