Rute 331 består
Alt tyder nu på, at busruten mellem Odder og Skanderborg kommer til at køre i hvert fald et år endnu.
14. feb 2008, kl. 09:31
Mere end 30 dage gammel
Det lå ellers i kortene, at rute 331 skulle spares væk. Men nu er den plan blevet skrevet ud af sparekataloget fra Midttrafik.
- Vi kan se på passagertallene, at der er for mange, der benytter den rute til, at det vil være rigtigt at skære der lige nu, siger fuldmægtig Frits Hedegaard fra Midttrafik til Horsens Folkeblad.
De passagerer, der bruger rute 331, kan dog kun ånde lettet op i en kort periode. Det lyder nemlig fra Midttrafik, at ruten skal ændres radikalt fra 2009.