Rune Pedersen ny målmand i AGF
Superligaklubben AGF har hentet Rune Pedersen tilbage til dansk fodbolds bedste række.
30. aug 2003, kl. 09:17
Mere end 30 dage gammel
Ifølge TV 2 har AGF skrevet en tre-årig kontrakt med den tidligere FC København-målmand, der således er færdig med sit korte ophold i italienske Modena, hvor han ikke oplevede meget succes. Rune Pedersen blev i sin tid fritstillet i FC København, angiveligt på grund af sit lønkrav.
Men han når ikke at vise sin gamle klubledelse, at han er mere værd allerede på søndag. Aftalen er nemlig kommet i stand så sent, at målmanden ikke er med, når AGF møder FC København i Parken på søndag.