Røveri mod supermarked
Med en pistol truede en mand tirsdag aften personalet i et supermarked i Silkeborg til at udlevere penge.
14. okt 2009, kl. 11:00
Mere end 30 dage gammel
Lidt før klokken 20 tirsdag aften kom en maskeret mand ind i Rema 1000 på Balle Torv i Silkeborg.
Han truede personalet med en pistol og fik udleveret et kontantbeløb, som han kom i en sort plastikpose, hvorefter han stak af fra supermarkedet på en cykel.