Røveri mod grillbar
Stationsgrillen på Lystrupvej i Lystrup blev søndag aften udsat for røveri af to mænd, der truede sig til et mindre beløb.
8. dec 2008, kl. 07:53
Mere end 30 dage gammel
De to mænd kom ind på grillen kl. ca. 21.00 søndag aften. Den ene af mændene truede den ansatte med en pistol, og fik udleveret et mindre kontant beløb.
Røverne beskrives begge som unge mænd mellem 18 og 22 år. De var iført sorte vindjakker, mørke joggingbukser og begge almindelige af kropsbygning med en højde på ca. 180. Den ene røver var iført en sort elefant - den anden en nylonstrømpe.
Efter røveriet flygtede de to mænd i bil i retning mod Sønderskovvej i lystrup.