Røveri mod Aldi-butik i Åbyhøj
Ved at true med en stor slagterkniv lykkedes det en ukendt gerningsmand at få udleveret et endnu ukendt beløb i kontanter.
9. mar 2008, kl. 19:09
Mere end 30 dage gammel
Omkring klokken 16.30 kom en mand ind i Aldi butikken på Carit Etlarsvej i Århus-forstaden og truede personalet med en stor slagterkniv. Manden fik udleveret et ukendt beløb, inden han løb ud af butikken igen. Udenfor blev manden samlet op af en sølvgrå Saab 900.
Røveren beskrives som arabisk af udseende, omkring 25 år, 170 til 175 centimenter høj og muskuløs. Han var iført hvid hættetrøje med blåt mønster og løse blå cowboybukser.
Østjyllands Politi tager imod henvendelser i sagen på telefon 8731 1448.