Røvere taget på fersk gerning
Fire store drenge blev taget på fersk gerning, da de i aftes begik røveri mod en kiosk i Århus.
30. dec 2004, kl. 09:06
Mere end 30 dage gammel
Fire store drenge i 16-17 års alderen var så uheldige, at en politipatrulje befandt sig lige i nærheden, da de i aftes begik røveri mod en kiosk i Storcenter Nord i Århus.
De nåede derfor ikke at slippe væk med pengene, efter at have truet to ekspedienter med en kniv, men blev anholdt på stedet, oplyser den vagthavende hos politiet i Århus.
De fire gerningsmænd bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af i dag. /ritzau/