Røver truede med køkkenkniv
ALDI i Skejby var først på eftermiddagen udsat for et røveri. Gerningsmanden slap væk med et mindre beløb.
7. feb 2008, kl. 18:39
Mere end 30 dage gammel
Kort før klokken 14 truede en cirka 25-årig mand sig til et mindre beløb i det nordlige Århus, hvor han med en køkkenkniv i hånden fik personalet til at udlevere pengene.
Manden forsvandt derefter i løb mod beboelseskvarteret Næringen.
Røveren beskrives som midt i tyverne og af udenlandsk herkomst. Ved røveriet var han iført en lysegrå tophue med pelskant og bar på en Fjällräven rygsæk.