Rossen fyrer syv ansatte
Musical-parret Stig Rossen og Mikkel Rønnow kæmper med dårlig økonomi.
6. jan 2004, kl. 11:34
Mere end 30 dage gammel
Stig Rossen og Mikkel Rønnows musical-firma kæmper med en yderst anstrengt økonomi. Trods stor succes med musicalen Les Misérables har Rossen og Rønnow været nødt til at fyre syv ansatte på kontoret i Århus.
Det er primært musicalen Copacabana, der er årsag til firmaets skrantende økonomi. Den stort anlagte musical solgte 10-12.000 billetter for lidt, og underskuddet herfra hænger firmaet stadig på.
Stig Rossen og Mikkel Rønnow håber nu, at Les Misérables kan rette op på økonomien.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om fyringerne i aftenens udsendelser.