Røgkanoner forhindrede tyveri
Indbrudtyve måtte gå tomhændet fra indbrud, da røgkanoner gik igang.
11. jun 2003, kl. 09:18
Mere end 30 dage gammel
Røgkanoner viste sig i aftes særdeles effektive, da de i både Ry og Hørning forhindrede indbrudtyve i at stjæle computere.
Da tyvene brød ind i bygningerne fyldte røgkanonerne rummet med røg og gjorde det umuligt for tyvene at orientere sig. Derfor måtte de opgive uden at få udbytte af indbruddet.
Bilen, som tyvene brugte, er muligvis den samme som i nat blev brændt af i en grusgrav i Rude ved Odder. Den udbrændte bil er en firehjulstrækker, som blev stjålet i Stilling i aftes.