Rødder ansat som viceværter
Det uroplagede boligområde Rosenhøj i Viby har taget utraditionelle midler i brug for at forhindre hærværk og ballade.
7. apr 2006, kl. 15:32
Mere end 30 dage gammel
Boligforeningen Rosenhøj har ansat tre ballademagere som viceværter. Det er sket for at løse problemer med hærværk og ballade i det socialt belastede ghetto-område.
Med ansættelsen af de unge håber boligforeningen at kunne få de unge væk fra kriminalitet. Samtidig kan de fungere som rollemodeller for deres jævnaldrende.
Forretningsfører for Boligforeningen Rosenhøj, Leif Jensen, mener, at ordningen indtil videre har været en succes. I hvert fald er antallet af hærværks-episoder faldet markant, siden projektet begyndte.
Boligforeningen Rosenhøj vil derfor søge om flere penge til at ansætte endnu flere unge.