Ro i Gellerup

Her til aften melder politiet i hele Østjylland om ro. Brandvæsnet har indtil videre kun haft en enkelt udrykning til Gellerup.

Udrykningen til Gudrunsvej kl. 22.22 i Gellerup var dog falsk alarm, men brandvæsnet nåede alligevel at komme helt ud og vende i området, før alarmen blev afblæst.

Hos politiet i Skanderborg og Silkeborg melder vagthavende kort før midnat ro og fred. Det samme er meldingen hos Østjyllands Politi der dækker Randers, Grenaa, Odder og Århus.

Natten til mandag var der i alt fire påsatte brande i Østjylland.

Læs mere om uroen i Gellerup på tv2oj.dk's særlige tema