Risiko for tæt tåge: Kør forsigtigt
DMI advarer om risiko for tæt tåge onsdag morgen
23. sep 2015, kl. 06:55
Mere end 30 dage gammel
Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, advarer mod risiko for tæt tåge flere steder onsdag morgen.
Det gælder for områder i Østjylland.
Ifølge DMI kan der blandt andet opstå tæt tåge i Kronjylland, Aarhus, Silkeborg, Skanderborg og på Djursland.
Med tæt tåge menes der en sigtbarhed på under 100 meter, og ifølge DMI er der risiko for det at kan opstå i tidsrummet mellem klokken 6.05 og 9.05 denne onsdag morgen.
Derfor opfordres trafikanterne til at køre forsigtigt og holde afstand, da tæt tåge kan forøge risikoen for trafikuheld.