Risiko for isslag på vejene
Politiet fraråder al unødig udkørsel - specielt uden for de store byer. Isslag og snefygning gør vejene usikre.
Der er stadig god grund til at køre forsigtigt, hvis man skal ud på de østjyske veje.
Selv om meteorologerne kun lover ganske lidt nedbør i løbet af natten mellem fredag og lørdag, vil snefygning og isslag gøre vejene usikre.
Østjyllands Politi, der bl.a. omfatter Århus, Randers og Djursland, fraråder al unødig udkørsel uden for de store byer.
Snerydningen indstilles indtil kl. 04.00, og derfor vil de mindre veje være spærret på grund af den kraftige snefygning.
Det er fredag aften uvist, hvordan trafiksituationen vil være lørdag. Meteorologerne fra TV 2 | Vejret forventer, at temperaturen stiger til mellem 0 og et par graders varme, og nedbøren vil derfor falde i form af regn eller slud.
EKSTRA:Se den seneste vejrudsigt ved at klikke - her!" target="_blank">http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/video.aspx?id=341227&r=7">her!(Kræver Windows Media Player)