Rigmand køber rejsebureau
Rigmanden Karsten Ree har overtaget 75 procent af Africa Tours
Karsten Ree, der blandt andet ejer Ree Park Safari på Djursland, kan nu også tilføje et rejsebureau til sin portefølje af projekter.
Karsten Ree Holding har nemlig overtaget 75 procent af rejsebureauet Africa Tours.
Det oplyser Africa Tours på Facebook.
- Hos såvel Karsten Ree Holding som hos os ved Africa Tours glæder vi os til det udvidede samarbejde, oplyses det.
For nyligt fortalte, Karsten Ree, at han har fået konstateret kræft i blæren, og kort tid efter præsenterede han så en glædelig nyhed om, at han er blevet gift med Janni Christensen.
Opkøbet af Africa Tours ændrer ikke på rejseselskabets fokus.
- Fokus for Africa Tours er fortsat safarirejser til såvel det østlige som det sydlige Afrika, og vi glæder os alle til at byde jer velkommen til Afrika, skriver selskabet på Facebook.