Rekordoverskud i Jyske Bank
I årets første tre kvartaler har Jyske Bank opnået et rekordoverskud på 1,3 milliarder kroner før skat.
Jyske Banks indtjening buldrer frem. I årets første tre kvartaler har den silkeborgensiske bank opnået et rekordoverskud på 1,3 milli- arder kroner før skat. Det er 25 procent mere end samme periode sidste år.
Det er dog ikke den løbende forretning med kunderne, der får rekorden i hus. Indtægterne fra renter og gebyrer er stort set uændrede, og driftsudgifterne er endda stigende. Men hvor regnskabet sidste år indeholdt negative kursregu- leringer for 323 millioner kroner, er den post i år vendt til et plus på 9 millioner kroner.
Forventningerne til hele året er uændrede i forhold til udmeldingen ved halvårsregn- skabet - selv om udviklingen i bankens forretningsomfang og indtjening i 1.-3. kvartal har været bedre end budget- teret. /ritzau/