Reklamer skal stoppe gadesvin
En reklamekampagne skal få århusianerne til at ramme skraldespanden i stedet for at svine på gaden.
13. mar 2008, kl. 07:52
Mere end 30 dage gammel
Der er alt for meget fastfood-papir og andet skrald på de århusianske gader. Så nu skal borgerne opdrages af kommunen til at bruge byens skraldespande.
Ifølge Nyhedsavisen er der afsat syv millioner kroner til at gøre Århus renere, og ud over reklamekampagnen skal pengene bruges til nye skraldespande og flere folk på gaden til at samle skrald.